3S betyder "3 celler forbundet i serie" (på engelsk: 3 cells in Series)
3,7V er "grundspændingen" i LiPo. Så en 2S pakke er på 7,4V, 3S på 11,1V osv.. Test: Hvis en pakke er på 37V, hvor mange "S" er den så?
2200mAh er "tankstørrelsen": Jo større tal, jo lngere kan man køre/flyve. Eftersom vi mest trækker strøm i ampere-klassen, ville det være bedre at kalde batteriet for 2,2Ah. Det kan så leve 2,2A i 1 timer, eller 4,4A i en halv time, eller 8,8A i 15 minutter (1/4 time) eller 17,6A i 7:30 minutter eller 35,2A i 3:45 minutter osv...
Om "C begrebet"
C er er det samme som "tankstørrelsen" altså 2,2.
35C betyder "35 gange C" og 5C betyder "5 gange C".
Så 35C er det samme som 77A og 5C det samme som 11A. Men man kunne ligeså godt have skrevet: "Må aflades med maksimum 77A kontinuerligt og oplades med makisimum 11A".
"C" er blevet et reklametrick/reklamekonkurrence:
35C/5C er 100% irrelevante oplysninger hvis man ikke samtidig oplyser, hvad det betyder for holdbarheden!
Holdbarheden i stort alle former for batterier handler om hvor hurtigt de taber kapaciteten i forhold til hvor mange gange de kan op- og aflades.
Normalt er det sådan at en LiPo celle kan tåle op- og afladning med 1C f.eks. 1.000 gange uden tab af kapacitet. Men jeg kan næsten garantere for, at hvis du aflader med 35C, så er kapaciteten (de 2,2Ah) faldet til det halve efter højst 50.-100 flyveture!
Det samme gælder opladningen. Lader du med 5C vil det gå ud over levetiden.
ADVARSEL: Hobbypakkerne specificerer ikke LEVETID, dvs. antal ladecyckler og kapacitetstab, i forbindelse med "nn gange C" tallet på deres pakker, så i praksis er det rent lotteri.
De professionelle bruger batterier der er velspecificerede og garanterede af fabrikanten. Men den type celler ser vi ikke mere i hobbybutikkerne.
Peter Bech
(Sidst opdateret 29.06.2013) |