LogoEFK87
ArtiklerBillederFlyveskolenOm EFK87
Banner
Banner shadow
26
Artikler
Facebook EFK87 YouTube channel
Vejret
Referat af generalforsamling i EFK87 26. november 2020Sidst opdateret 02.01.2022

Referat af generalforsamling i EFK87 26. november 2020

 

Ordstyrer: Jørgen Kragh

Referent: Jørn Wildt

Tilstede: 32 deltagere på online videomøde.

 

1. Valg af ordstyrer og sekretær

Valget faldt på Jørgen Kragh (ordstyrer) og Jørn Wildt (referent).

Ordstyreren konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

 

2. Bestyrelsens årsberetning

Formanden fremlagde bestyrelsens beretning (vedlagt).

 

Spørgsmål til beretningen:

 

Kan bestyrelsen sige noget om arbejdet med fundraising?

Svar: der arbejdes med ansøgninger hos flere forskellige fonde, og der er modtaget tilskud fra: Ellehammerfonden og Friluftsrådet.

 

Kan man få en e-mail ved opdateringer på hjemmesiden? Det er ikke alle som besøger hjemmesiden hver dag.

Svar: der ses på om man kan om man kan forbedre mulighederne. Fx ved at oprette en mailingliste med ”Nyheder om klubben”.

 

Kan man gøre noget for at få flere ud på pladsen – det er de samme der altid er der ude?

Svar: der er ikke nogen planer om at gøre noget, det er frivilligt om man vil flyve.

 

Beretningen blev godkendt.

 

3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab

Kassereren fremlagde regnskabet for 2020 (vedlagt).

Regnskabet blev godkendt.

 

4. Forslag fra bestyrelsen

Bestyrelsen fortæller: Der er kommet uorden i vores valg af bestyrelse. Jf. vedtægterne skal formand og bestyrelsesmedlem 1 være på valg i lige år. Dog var begge på valg sidste år (i et ulige år).

 

Forslag 1: Bestyrelsen foreslår at vi lader næstformand, kasserer samt bestyrelsesmedlem 2 sidde til 2021 og sætte Formand og bestyrelsesmedlem 1 på valg i år.

 

Forslag 2: Bestyrelsen foreslår, at vi sætter hele bestyrelsen på valg med Formanden og

bestyrelsesmedlem 1 for 2 år og resten af bestyrelsen for 1 år.

 

Det blev lavet afstemning om forslag 1 med resultatet 96% JA og 4% NEJ. Forslag 1 blev vedtaget og forslag 2 bortfaldt.

 

Forslag 3: Bestyrelsen søger generalforsamlingens tilladelse til at etablere en ordning med

gældsbeviser til et maks på dkk 100.000,- med sikkerhed i klubbens aktiver og uden

mulighed for at gøre krav gældende hos medlemmer og/eller bestyrelse.

 

Der blev lavet afstemning om forslag 3 med resultatet 91% JA og 9% NEJ. Forslag 3 blev vedtaget.

 

Forslag 4: Bestyrelsen søger generalforsamlingens tilladelse til at låne maks dkk 100.000,- hos Modelflyvning Danmark med sikkerhed i klubbens aktiver og uden mulighed for at gøre

krav gældende hos medlemmer og/eller bestyrelse.

 

Forslag 4 blev efter den del diskussion trukket tilbage af bestyrelsen, da vilkårene for lånet ikke kunne oplyses.

 

5. Behandling af indkomne forslag

Der var ikke nogen indkomne forslag.

 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Formanden Carsten Danielsen var på valg. Der var ikke andre der stillede op og Carsten blev valgt uden afstemning.

 

Bestyrelsesmedlem Finn Clausen var på valg. Der var ikke andre der stillede op og Finn blev valgt uden afstemning.

 

Søren Raun genopstillede som suppleant og Villy Feltmann opstillede som suppleant. Der blev stemt om begge samtidigt. Søren fik 73% af stemmerne og blev dermed valgt som suppleant nr. 1 og Villy som suppleant nr. 2.

 

Jørgen Bentsen genopstillede som revisor og blev genvalgt.

 

7. Fremlæggelse og godkendelse af budget og kontingent for det kommende år

Kassereren fremlagde næste års budget og ændring af kontingent (vedlagt).

 

Budgettet blev vedtaget inkl. kontingentændringer. De nye satser er:

 

Kontingent Indmeldelsesgebyr

Senior kr. 1.000 (uændret) Senior kr. 1.000

Familie kr. 1.500 Familie kr. 1.000

Junior kr. 500 Junior kr. 500

Passiv kr. 150 Passiv kr. 1.000

 

Der blev stillet et forslag om at hæve seniorkontingentet til 2000 kr. og stemt om det. Resultatet blev 96% for at beholde seniorkontingentet på 1000 kr.

 

8. Eventuelt

Carsten Danielsen fremlagde et forslag om at lave et sponsor-samarbejde med firmaet Bambusa om at sælge sokker gennem klubben. Ideen kommer fra en lokal svømmeklub, som har tjent en del penge på salget.

 

Status på indendørsflyvning: der er endnu ikke fløjet indendørs, men det er muligt hvis der er interesse for det og der ikke samles mere end 10 pers. i hallen.

 

Der blev spurgt om de nye toiletter der er blevet etableret på Værløse Flyveplads. De ligger helt ovre i den nordøstlige ende – ca. 2 km væk.

 

 

 

 

 

Aktivitet på pladsen
Activity_status
Hvad sker der i dag?
Skoleflyvning
Activity_status
Ingen skoleflyvning i dag
Vi er medlem af
Modelflyvning Danmark
DGI