LogoEFK87
ArtiklerBillederFlyveskolenOm EFK87
Banner
Banner shadow
29
Artikler
Facebook EFK87 YouTube channel
Vejret
Fundats for EFK87Sidst opdateret 27.11.2013

Fundats for EFK87, grundlag og ide med EFK87

El-flyvning er en speciel gren indenfor modelflyvning hvor de særlige forhold omkring vægt og trækkraft får en afgørende indflydelse på design, konstruktion og flyvning af et modelfly.

EFK87 er oprettet alene med det formål, at samle disse specielle forhold i een interesseorganisation. Vi deler denne interesse med mange andre og rundt om er der andre klubber og organisationer som er bygget på samme idegrundlag

Som el-flyvere har vi den fordel, at vores sport opfates som mere miljørigtig end flyvning med brændstofdrevne fly, specielt på grund af vores meget lave støjniveau.

Man kan dyrke el-flyvning ud fra mange grunde. Nogen gør det på grund af de tekniske udfordringer. Andre gør det fordi det er enklere end med brændstof motorer. Mange gør det fordi det er så dejlig fredeligt. Men vi gør det også alle sammen fordi vi kan lide modelflyvning.

Det er derfor, at hvis man også har andre interesser indenfor modelflyvning end blot el-flyvning, ja så kan man sagtens dyrke disse ved at være tilsluttet andre klubber samtidig med medlemsskab af EFK87.

Der er stort set el-piloter i alle RC-unionens klubber. Det specielle ved EFK87 er, at vi i EFK87 regi alene er el-piloter og vores klubmøder og arrangementer alene holdes under dette og relaterede temaer.

El-flyvningens grundlæggende definition

Med el-flyvning forstås alene flyvning med modelfy som drives af een eller flere el-motorer som forsynes fra et medbragt batteri eller via en ledning.

Motorens trækkraft kan omsættes til fremdrift ved propel, impeller el. lignende.

Et svævefly trukket op af el elektrisk spil kan således ikke betragtes som el-flyvning, hvormimod et svævefly trukket op af et el-drevet færgefly betragtes som el-flyvning.

El-flyvningens særlige forhold

Den afgørende forskel mellem brændstofotormodeller og el-modeller er vægten af vores "brændstof" eller batterierne. Forholdet er ca. 1/10, dvs. for at have samme energimængde til rådighed vil batterierne veje 10 gange så meget som den tilsvarende mængde brændstof.

Vores motorer er også en del tungere for samme ydelse men til gengæld er vi fri for ødelæggende vibrationer og brændstofspild og kan derfor spare betragteligt på vægten af flykonstruktionen.

På grund af disse faktorer, er el-modeller ofte bygget meget let og uden understel.

El-flyvningens udvikling

Fra at være en "eksklusiv" sport sidst i havlfjerdserne, har el-flyvningen udviklet sig eksplosivt siden da. Det skyldes først og fremmest det voksende pres på begrænsning af støj. El-flyvning er så støjsvag, at ingen for alvor føler sig generet af den.

Den tekniske udvikling på området været rimelig, men langt fra eksplosiv. Generelt kan man sige, at den udvikling, som forårsagede el-flyvningens fødsel dengang, fortsat er det "vi lever af" idag, nemlig de højtydende NiCad celler.

I den forløbne periode, er udbuddet at motorer, batterier, ladeapparater og fartregulatorer til modelflyvning blevet væsentligt forbedret og den store udbredelse har selvfølgelig påvirket priserne i gunstig retning.

Den almindelige cellestørrelse vi bruger idag, var i 1979 på 1,2 Ah og vejde 48 gram. Idag er den på 2Ah og vejer 58 gram. Det er en forbedring på ca 37% på 15-16 år. Dengang kunne vi ikke belaste med mere end 20-30A og vi skulle passe på med hurtigladning. Idag kan vi belaste med op til 100A. Og de nyeste ladere kan tanke op med hele 5-10A eller fuld opladning på under 15 minutter.

Det største fremskridt på motorsiden er sket indenfor de seneste ganske få år, nemlig de "børsteløse" motorer. De børsteæøse giver et langt bedre vægt/ydelsesforhold end selv de bedste Neodym motorer. Med de børsteløse slipper vi for en af de største fejlkilder vi har idag, nemlig kommutator og kul. De er dog stadig så kostbare, at de kun benyttes af de få, men man kan håbe på, at mængden vokser så priserne kan falde. På det sidste har blandt andet Astro annonceret en børsteløs i Speed 400 klassen til 275$ (ca. 2.000 kr) inklusive regulator. En tilsvarende Hektoplett (200/20) koster 900 kr + regulator eller ialt ca. 1.400 kr. Men Astroen vejer kun 80 gram, Hektopletten vejer 108 gram.

På fartregulatorsiden er der sket store fremskridt i form af små, meget lette og driftssikre transistorstyrede enheder med meget lave tabstal og BEC forsyning, så man kan spare modtager akku. I gamle dage brugte vi store og tunge regulatorer med relæer, høje tabstal og lav driftssikkerhed og slæbte også rundt med en modtager akku til langsom opladning og dermed yderligere en fejlkilde.

El-flyvningens fremtid

Der er to væsentlige forandringer i sigte, som yderligere vil udvikle el-flyvningen: Større miljøkrav og nye batterityper.

De fleste modelflyveklubber lider under hårde støjrestriktioner og flyvebegrænsninger. Selv når man flytter langt ud på landet, er der stadig gårde og lignende i nærheden, som føler sig generet. Efterhånden som Danmark bliver mindre og miljøkravene vokser, kan vi forvente at der bliver flere og flere el-piloter. Det er den bedste måde at generobre muligheden for at flyve frit.

Den anden store forandring for el-flyvning vil ske, når nye batterityper med meget lavere vægt pr. kapacitetsenhed.

Som med så meget andet her i verden, er det ikke vores "lille" sport der driver udviklingen, og heldigvis er der andre, som er i samme båd som os og nye batteriteknologier er allerede på vej. Det er jo hele "mobil" branchen, der sukker efter letvægtsbatterier med enorm kapacitet: Bærbare PC'er, biler, motorcykler, knallerter, rumfartøjer, solenergi og vi kunne blive ved...

Måske bliver det i form af lithium batterier. Det er absolut det mest "elektropositive" metal som er tilgængeligt for batterier og samtidig så let, at det kan flyde på vand (hvilket man dog ikke skal gøre, for det vil eksplodere med et brag!).

Idag er lithium batterier blevet fremherskende i bærbare computere og de vinder også frem til mobiltelefoner etc. Vi ved, at der allerede er mange forsøg i gang med lithium celler i automobiler.

Kommer der en "revolution" på batteriområdet, er det næsten sikkert, at det også kommer os til gode.

Vores største ønske er "mere kraftoverskud i længere tid".

Aktivitet på pladsen
Activity_status
Hvad sker der i dag?
Skoleflyvning
Activity_status
Ingen skoleflyvning i dag
Vi er medlem af
Modelflyvning Danmark
DGI