LogoEFK87
ArtiklerBillederFlyveskolenOm EFK87
Banner
Banner shadow
19
Sikkerhedsgodkendelse
Facebook EFK87 YouTube channel
Vejret
Sidst opdateret 28.04.2020

Fastvinget

For at blive sikkerhedsgodkendt til flyvning med fastvinget på vores flyveplads, skal du gennemføre følgende: 

  1. Gennemgang af regler
    Du skal ikke kunne dem alle uden ad, men du skal have læst dem.
    Så tager vi en snak om baggrunden for hvert spørgsmål/svar.
  2. Flyvning i firkant over banen
    En firkant med 4 lige sider og 4 stk. 90 graders sving.
    Formålet er at se, om du er i kontrol i alle retninger og på et begrænset område.
  3. Afvigemanøvre/skarpt sving
    Ligeud flyvning, et skarpt 180 graders sving, ligeud flyvning.
    Hvis flyveren er på vej i en retning man ikke ønsker, skal man kunne ændre retning hurtigt.
  4. Straks landing ved uventet lufttrafik over banen
    På et tidspunkt under flyvningen siger instruktøren ”Straks landing”. Der skal landes med det samme (uden panik). Tag gassen af og lav en stejl nedstigning efterfulgt af en almindelig landing. Stedet bestemmer du selv.
  5. Landing parallelt med pilotfeltet
    Som udgangspunkt starter og lander vi parallelt med pilotfeltet, men ved vindretning direkte mod eller væk fra pilotfeltet kan det være nødvendigt at starte og lande i andre retninger. Start og landing må dog aldrig ske direkte mod pilotfeltet, eller hvor der ellers står mennesker.

Vurderingen er udelukkende baseret på sikkerhed, så du behøver ikke at være en ”haj” til at flyve. Du skal bare overbevise instruktøren om, at det ikke er held eller tilfældigheder, men dig der bestemmer, hvor modellen flyver hen.

Aktivitet på pladsen
Activity_status
Hvad sker der i dag?
Skoleflyvning
Activity_status
Ingen skoleflyvning i dag
Vi er medlem af
Modelflyvning Danmark
DGI